“Jeg har gamblet, siden jeg var 13, men det stak for alvor af, da jeg blev 18. Jeg havde glædet mig til at kunne spille fra min egen konto, og da jeg endelig fik muligheden, kunne jeg slet ikke stoppe igen” Sebastian, 19 år
“I starten spillede jeg kun med vennerne i frikvarterene. Men da min kæreste slog op med mig, begyndte jeg at spille derhjemme alene. Og samtidig skiftede jeg fra at spille med danske kroner til euro, og jeg mistede fuldstændigt følingen med, at jeg faktisk sad og brændte helt sindssygt mange penge af” Oliver, 21 år
“På et tidspunkt vandt jeg over 30.000 kr. på én gang. Det rush var helt crazy. De 30.000 var væk på to uger. Og så begyndte hele mit liv at handle om, hvordan jeg kunne vinde pengene tilbage” Jacob, 24 år
Pengespil kan være sjovt, hvis man har kontrol over det. Men når man mister kontrollen, kan det blive en farlig vane – et misbrug. Hvis pengespillet tager overhånd og begynder at påvirke dit liv negativt, kaldes det føre til udvikling af ludomani.
Ludomani er afhængighed af gambling. Når man er afhængig af gambling, har man en form for besættelse: En ekstrem trang til at gamble, som begynder at styre ens liv.
Du kan have ludomani, hvis:
Det kan være svært selv at opdage, hvornår spillet overtager kontrollen. Hvornår bliver det for meget? Overgangen fra normal kontrolleret spil til ludomani sker sjældent fra den ene dag til den anden. For de fleste sker kontroltabet lidt efter lidt, og det kan sagtens være, at man selv slet ikke opdager, at man for eksempel begynder at spille for flere penge, at tænker mere og mere på den næste indsats eller at man trækker sig fra sine venner, fordi man hellere vil spille.
Der er rigtig mange danskere, der spiller pengespil. Nogle af dem, får problemer med ludomani. Herunder kan du se fordelingen.
De personer, der får ludomani, har ofte haft det svært i forvejen. Det kan være, at de har haft det hårdt i skolen, følt sig uden for, været deprimerede, stressede, bekymrede eller haft svært ved at styre deres handlinger, fordi de er meget impulsive. Men nogle personer kan også udvikle ludomani, selvom de har haft et helt almindeligt liv.
Ofte har de, der får ludomani, haft en tidlig spilledebut: Det vil sige, at de er begyndt at spille pengespil, imens de var meget unge.
Når man har ludomani, er man fanget i en ond cirkel. Spillet fører ofte til en masse problemer, og ludomanien gør, at man nemt kan komme til at tro, at pengespil er den eneste løsning på problemerne. Hvis man har tabt flere penge, end man har råd til, tænker man måske, at man skal vinde dem tilbage ved at fortsætte med at spille. Hvis man har skyldfølelse og er ked af det, fordi man har tabt penge, føles pengespil for nogen som det eneste, der kan give et frirum fra de svære tanker og følelser.
I videoen kan du høre psykologerne Johan Eklund og Thomas Marcussen tale om, hvorfor personer med ludomani ofte fortsætter med at gamble, selv når konsekvenserne bliver helt uoverskuelige.
Har du problemer med pengespil – kontakt Forskningsklinikken for Ludomani på telefon 78 46 16 98
Har du spørgsmål eller kommentarer til filmen eller hjemmesiden – kontakt info@spilforlivet.dk