Filmen ”Spil for Livet” handler om gambling og ludomani. Her på siden kan du dykke ned i filmens handling og komme bag om filmen.
Filmen er en barsk historie om ludomani. Hvis du er under 12 år, er det en god idé at se filmen sammen med en voksen.
Hvis I er en folkeskoleklasse, er det vigtigt, at jeres lærer er til stede, når I arbejder med emnet og filmen.
I filmens første scene møder vi hovedpersonen David midt i en MMA-kamp. Han er intenst investeret i kampen, mister pludselig kontrollen og går helt amok på sin sparringspartner. I en snak med træneren Jarl finder vi ud af, at David snart skal til VM, men at han er presset på hjemmefronten, fordi VM er dyrt, og det er svært at få økonomien derhjemme til at hænge sammen.
I omklædningsrummet spørger Davids venner Anders og Oliver, om han vil med ud at drikke en øl. David afslår, fordi han har aftalt at være sammen med sin kæreste, Tina, den aften. Men i stedet ser vi, at han tager ned i den lokale pokerklub, hvor han låner penge at spille for.
En anden dag er David hjemme hos sin mor. Han går en tur med hunden King. Da han skal til at gå, spørger han hende, om han kan låne penge til VM. Moren vil ikke låne ham penge, for hun er bange for, at han bruger dem på spil. Hun tilbyder i stedet at købe flybilletten til VM til ham. David bryder sammen og siger, at han skylder penge til folk, der er farlige, og at hun er nødt til at hjælpe ham. Hun afviser igen at låne ham penge. Hun vil gerne have, at han kommer i behandling for sine spilleproblemer. David går derfra med tårer ned ad kinderne.
Hjemme igen spørger David Tina, om hendes far vil være sponsor for David til VM. Tina vil ikke spørge sin far om penge, så hun afviser det. Da David går, bryder Tina i gråd.
På vej til træning møder David to fyre i en bil. Den ene af dem, Kazius, siger, at de penge, han skylder dem, skal betales nu. De truer ham og siger, at han har ét døgn til at skaffe pengene.
David er distraheret og synligt presset til træningen, og Jarl spørger, hvad der foregår. David fortæller igen, at det er parforholdet og økonomien, der presser ham. Jarl går med til at låne ham 7.500 kr. i kontanter. Inden David går, når vennerne at se, at han putter kontanterne i tasken.
Om aftenen opstår der et skænderi mellem David og Tina, og Tina konfronterer David med, at han spiller. Skænderiet ender med, at Tina kollapser på badeværelset. David ringer chokeret efter en ambulance, og tager med hende på hospitalet. Her får han dog en sms fra Kazius, som får ham til at smutte fra hospitalet med det samme.
Dagen efter konfronterer vennerne og Jarl David i MMA-klubben. Tina har talt med Jarl, og alle ved nu, at han spiller. Jarl vil have, at han skal i behandling. David siger ”okay”, men hopper ud ad vinduet på toilettet. Samtidig modtager han en besked fra Kazius, der har kidnappet morens hund, King, og truer med at dræbe den.
David styrter hen til den nærmeste kiosk og sætter de 7.500 kr. fra Jarl på et hestevæddeløb. Hvis hans hest vinder, vil han vinde over 50.000 kr.. Filmen slutter, lige inden hestevæddeløbet afgøres.
Instruktør: Lars K. Mikkelsen
Manuskript: Heine Kaarsberg
Efter idé af: Lars K. Mikkelsen & Jesper Jarl Becker
Producer: Anders Wøldike Schmith
Executive producer: Jesper Jarl Becker
Fotograf: Anders Ingvartsen
Klipper: Søren Ottosen
Komponist: Tin Soheili
David – Albert Carey Drasbæk
Oliver – Samuel Traum
Anders – Nicklas Chakravarty
Tina – Liva Elvira Magnussen
Jarl – Pede Thomas Pedersen
Mor – Laura Bach
Der er en del filmiske virkemidler, der er gode at kende, når I ser og analyserer film. De filmiske virkemidler bruges blandt andet til at kommunikere stemninger (for eksempel spænding, intensitet, kærlighed, frygt), til at vise karakterernes motiver og følelser og til at styre seerens opmærksomhed. Her beskrives nogle af de vigtigste filmiske virkemidler.
Synsvinkel
Normalperspektiv: Når seere af filmen er på samme niveau som personerne/skuespillerne i filmen. Man er i øjenhøjde. Det er den mest almindelige kameravinkel, og den bruges i mange scener.
Fugleperspektiv: Som når en fugl ser ned på jorden. Det vil sige, når der filmes fra et højt niveau. Det bruges ofte til at give overblik – for eksempel over byer eller kørende biler.
Frøperspektiv: Når man filmer nedefra, sådan som en frø ser på mennesker og verden. Det kan bruges til at fremstille en person som magtfuld, uhyggelig og truende.
Fortæller
Alvidende: En, der kan overskue handling, personer, tid og sted og således kan overskue det hele.
Registrerende: Forsøger at være neutral og realistisk. Og der bruges ikke mange tekniske virkemidler.
Personal: Seerne oplever filmens handling ud fra få personers verden. Og seerne får ikke mere at vide, end personen/skuespilleren ved i forvejen.
Fortæller: Se voice-over under ’Lyd’.
Billedbeskæring
Heltotal: Giver oversigt over personer, sted og miljø.
Total: Mindre overblik end heltotalbilledet, men giver stadig overblik. Bruges ofte som indgang til en scene.
Halvtotal: Går tættere på og viser kun de mest aktive dele af personerne.
Halvnær: Viser kun personerne fra taljen og opefter. Kaldes også brystbillede. Det er meget brugt ved dialoger.
Nær: Når kun ansigtet ses, og reaktioner og mimik er meget tydelige.
Ultranær (close-up): Meget tæt på – seerne ser kun detaljer: øjne, læber, hænder eller lignende.
Bevægelse
Panorering: Kameraet bevæger sig vandret om sin egen akse. Det bruges til at følge ting eller mennesker, der bevæger sig eller til at præsentere filmens miljø.
Zoom: Man kan zoome ind eller ud og for eksempel fokusere på en detalje.
Tilt: Når kameraet bevæger sig lodret opad eller nedad.
Håndholdt kamera: Kameraet holdes i hånden og ikke på stativ. Har været anvendt i mange danske film siden 1995.
Lyd
Reallyd: Den lyd, der var, da man optog filmen.
Lydeffekter: Den lyd, man lægger på, efter at optagelserne er afsluttede.
Synkron: Når læbernes bevægelser følger lyden.
Voice-over: Indtaling af kommentar eller lignende, hvor man ikke ser den person, der taler.
Underlægningsmusik: Bruges til at skabe stemninger.
Klipning, indstilling og scener
Hvis man sammenligner film med bøger, kan man sige, at en indstilling er en sætning, en scene er et afsnit, og en sekvens er et kapitel.
Indstilling: Indstillinger er de enkelte optagelser af filmen. Der veksles typisk mellem lange og korte indstillinger. Hvis der er tale om mange korte, er det for at skabe spænding. Ved lange indstillinger dvæler man ved stemning, indhold og personer.
Scene: Ofte en afsluttet del, der foregår et bestemt sted. Det er flere indstillinger/billeder, der foregår på samme sted og på samme tid.
Sekvens: Flere scener, der tilsammen udgør et hele.
Synlig og usynlig klipning: Synlig klipning skaber nye betydninger og føjer nyt til handlingen gennem klipningen. Derimod er det ikke meningen, at seeren skal bemærke usynlig klipning.
Vær opmærksom på, at der ofte er meget symbolik i film. Personer, ting og farver kan betyde mere end det, de blot er eller forestiller.
Filmens handling: Analysemodeller
Man kan bruge forskellige modeller, når man skal analysere noveller, romaner og film. To af dem forklares her.
Berettermodellen: En model for hvordan man kan analysere en bog, et teaterstykke eller en film. Der er følgende dele: anslag (interessen skabes), præsentation, uddybning, point of no return (den foreløbige kulmination, så man simpelthen må se/læse resten), konfliktoptrapning, klimaks (højdepunkt) og udtoning. Man bruger ofte modellen til strukturanalyse eller kompositionsanalyse. Hvordan er filmen fortalt? Hvad kommer i hvilken rækkefølge? Nogle kalder også modellen for Hollywoodmodellen.
Aktantmodellen: En model til analyse af personernes roller i bøger, film og så videre. Man kalder rollerne for aktanter. Man arbejder med seks roller/aktanter i modellen: giver, objekt, modtager, hjælper, subjekt og modstander.
Man kan finde frem til, hvem (eller hvad!), der udgør de forskellige aktanter ved at spørge:
Subjekt: Hvem er hovedpersonen?
Objekt: Hvad vil hovedpersonen gerne opnå? (det kan være prinsessen og det halve kongerige – eller mere abstrakte ting som ”lykke” eller ”at føle sig noget værd”)
Hjælper: Hvem eller hvad hjælper subjektet med at opnå objektet?
Modstander: Hvem eller hvad forhindrer subjektet i at opnå objektet?
Giver: Hvem eller hvad giver objektet væk (hvis objektet er abstrakt: Hvad er kilden til at opnå objektet?)
Modtager: Hvem får objektet til sidst? (dette kan ikke altid besvares).
Her kan I læse om filmens karakterer.
Hvis I skal lave personkarakteristikker i undervisningen, er det en god idé at læse Faktaboksen om personkarakteristikker først.
Når man analyserer noveller eller romaner, lægges vægten ofte på ”hvad siges der, hvad gøres der og i hvilke situationer?”, når der arbejdes med personkarakteristikker. I filmarbejdet er vi tæt på det samme ”hvad siges der, hvad gøres der og i hvilke situationer?”, men her med tilføjelsen ”hvordan vises det?”. Husk derfor altid at beskrive, hvilke filmiske virkemidler, der bruges til at give indblik i personerne og deres relation til hinanden. Nedenfor kan du finde nogle oplysninger om de forskellige hovedkarakterer, som er en hjælp til at lave personkarakteristikker.
Filmens hovedperson er David. David træner MMA på højt niveau og bor i en lejlighed sammen med sin kæreste Tina. David spiller poker i en pokerklub, og bruger også meget tid på onlinekasino. I løbet af filmen bliver Davids situation mere og mere desperat i takt med, at gamblingens konsekvenser trænger ham op i en krog.
Tina er Davids kæreste. Hun studerer medicin på universitetet og forsøger at passe rigtig godt på David og deres liv sammen. Måske glemmer hun undervejs at passe på sig selv?
Oliver og Anders er Davids gode venner fra MMA-klubben. David forsøger at skjule gamblingen og de økonomiske problemer fra vennerne, men de kender ham lidt for godt…
Jarl er Davids MMA-træner. Han arbejder på, at David kan repræsentere klubben til VM.
Davids mor bor i et hus sammen med hunden King og Davids far, som er på forretningsrejse.
Lars K. Mikkelsen har arbejdet som reklamefotograf og pressefotograf i mere end 30 år. Han har instrueret fire andre korte fiktionsfilm, som indgår i undervisningskampagnen Sig det som det er!, som blev til i samarbejde med RedBarnet. Filmene er; Træneren, der handler om seksuelle overgreb, Den perfekte middag, som handler om vold i hjemmet, Den store prøve om alkoholmisbrug samt Loftet, der handler om psykisk sygdom. Herunder kan du læse et interview med Lars K. Mikkelsen.
Hvordan blev filmen lavet?
Filmen er blevet til med et dygtigt hold af professionelle filmarbejdere. Den er produceret på akkurat samme måde, som når man laver biograffilm og tv-serier. Skuespillerne spiller scenerne flere gange, hvor man filmer dem fra forskellige vinkler, så filmklipperen bagefter kan sidde og klippe det sammen.
Hvor lang tid tog det at lave filmen?
Filmen tog seks dage at optage, forud for det er gået et par måneder med såkaldt pre-produktion, hvor man finder locations, skuespillere, filmarbejdere med mere.
Før forproduktionen brugte vi 3 år på at researche om emnet via interviews, finde pengene til filmen og denne hjemmeside, og cirka et halvt år på at skrive manuskriptet.
Efter optagelserne er der et halvt års efterarbejde med klip af filmen, lyddesign, musik og grafik.
Hvordan fandt i skuespillerne?
Vi har castet en masse unge mennesker, der var på vej ind i skuespilfaget, nogen af dem havde noget erfaring og nogen havde ikke prøvet det før.
Derfra udvalgte vi nogen, som vi prøvede af sammen med hinanden, for at finde dem der fungerede bedst. Og derfra har vi udvalgt skuespillerne.
Hvilket budskab har filmen?
Jeg håber, at filmen kan give jer der ser den en forståelse for, hvad det betyder for et menneske at have ludomani, så man som ven kan hjælpe, hvis der er nogen i ens omgangskreds, der er ramt af dette.
Hvad er filmens vigtigste temaer?
Det er forståelse for, hvad der sker for en person med ludomani, hvorfor det er så vigtigt for ham at spille, og hvor meget det påvirker både ham og især hans omgivelser og nærmeste.
Hvem betragter du som filmens hovedperson?
Det er helt klart David. Det handler om hans ludomani og det spind af løgne der følger med.
Hvilken scene er filmens mest centrale?
Det er helt klart den afsluttende scene, hvor seeren bliver efterladt med et spørgsmål, som man kan tage stilling til. Om David vinder, eller om han ikke vinder på hesten.
Hvad sker der hvis David vinder, og hvordan ser hans liv og verden ud, hvis han ikke vinder?
Har du en sjov oplevelse fra optagelserne, som du vil dele?
Ja, det har jeg. Den første dag Liva (som spiller kæresten Tina i filmen) er med på settet er der, hvor hun ligger i hospitalssengen. Under det første take falder hun i søvn, hvilket sådan set kun er godt, da hun jo skal ligge helt stille. Men midt i optagelserne vågner hun og siger højt ”undskyld”. Og så måtte den jo tages om igen. Hun er en fantastisk skuespiller og har gjort det vildt godt, ligesom alle de andre skuespillere i filmen.
Oplever du håbløshed eller tanker om at gøre skade på dig selv?
Husk, at der altid er en vej ud af de negative tanker. Selvom livet kan virke uoverskueligt, bliver det altid lidt lettere, når man taler med andre om det. Hvis du har brug for at tale med nogen anonymt, er Livslinjen og Headspace altid klar til at hjælpe dig.
Har du problemer med pengespil – kontakt Forskningsklinikken for Ludomani på telefon 78 46 16 98
Har du spørgsmål eller kommentarer til filmen eller hjemmesiden – kontakt info@spilforlivet.dk
